Sådan tager du fantastiske baby billeder

 

Tip 1 – Perspektiv

Du kan tage de bedste billeder ved at lægge dig på maven, sammen med barnet. På den måde opstår der billeder i dit barns øjenhøjde.

Tip 2 – Opmuntring

Spraglede genstande og lyde vækker hurtigt opmærksomheden og sørger – hvis det er nødvendigt – også for godt humør. Hvis barnet f.eks. leger med hængende legetøj, så kan der tages flotte billeder.

Tip 3 – Kameraindstilling

Portræt- eller sportsprogrammet (seriebilleder) egner sig meget som kameraindstilling. Vi anbefaler, at man helst undlader at arbejde med blitz, og at man bruger teleområdet, for at kunne fotografere babyen spontant i dens omgivelser.

Tip 4 – Lys

Mildt dagslys – f.eks. ved et vindue uden direkte solindstråling – passer rigtig godt til babybilleder. Hvis billederne bliver for blå, kan man i menuen farvebalance stille farvejusteringen fra ”automatik” til ”skygge” eller ”sky”.

Tip 5 – Motiver

Der opstår flotte billeder af barnet på fars eller mors arm. Derved er det bedst, hvis barnet kigger hen over forældrenes skuldre. Således bliver hovedet holdt sikkert, og babyen er meget afslappet.

Tip 6 – Bade / babysvømning

Derudover er det sjovt at tage billeder, når man bader i badekarret eller til babysvømning. På grund af den store luftfugtighed må kameraet ikke være for koldt, da objektivet ellers dugger. De fleste kameraer tager ikke skade af det. Billederne virker derimod meget tågede og autofokusset kan eventuelt komme til ikke at virke. Vi anbefaler, at man forsigtigt tørrer linsen af med en blød klud.